Binderune


Jeg har lige fra min første bevidste tanke været overbevist om at der var noget mere, mellem himmel og jord, end det jeg fik at vide af andre.

Indre Mission på mødrene side, nærmest ateistisk på fædrene side, var alternative ting ikke noget der blev talt om. Alligevel har jeg aldrig været i tvivl om at der har været noget før og vil være noget bagefter. Reinkarnation er en så stor del af min tankesæt, at jeg først i firserne så mig nødsaget til at melde mig ud af folkekirken. Kom rundt om Transcendental Meditation , sværmede lidt for Budhisme (havde jeg ikke mødt min kone på det tidspunkt, havde jeg såmænd nok siddet i et kloster i Nepal i de sidste 20 år nu). Jeg blev introduceret for Martinus gennem en kammerat og har stort set levet i de tanker siden.

Jeg kom ind i UFO-sagen midt i halvfjerdserne, og kom derved i kontakt med en masse personer inden for den alternative verden. Jeg har stort set været hele raden rundt gennem årerne, uden at finde det jeg søgte, bl.a. pyramide-kraft, pendulering, krystalmagi og Tarot.

På et tidspunkt følte jeg en stor lyst til at eje en tromme, uden dog at vide hvad jeg skulle bruge den til, og visse aspekter af indianernes kultur tiltrak mig.

Jeg ved stadig ikke hvordan det gik til, men pludselig en morgen vågnede jeg og tænkte på Shamanisme. Da jeg intet vidste om shamanisme på det tidspunkt, har det bekræftet mig i at det var det rigtige, da det jo nok har været et budskab jeg har modtaget.

Jeg har lært Core-shamanisme efter Michael Harners metode, og deltaget i flere 5-ugers-kurser, og Soul-retrival. Runer er noget der kom til hen ad vejen, og jeg laver selv mine runer, jeg kaster med.

Jeg har også deltaget i en del sølv-kurser, som jeg nu kombinerer med min interesse for shamanisme

Hvad er shamanisme


Shamanen er en person der tager sig af stammens spirituelle liv, ham der kommunikerer med det åndelige.

Shamanisme har eksisteret siden tidernes begyndelse. Man har fundet huletegninger, man mener er lavet af Cro Magnon mennesket med shamanistiske symboler.

Fra vi bliver født bliver vi påvirket til at tænke logisk og rationelt, på bekostning af vores intuitive side og samtidig bliver vi opdraget i en monoteistisk religion, der betragter ånder som dæmoner, i bedste fald overtroisk fantasi.

Shamanens verdensbillede er holistisk. Alt er levende. Mennesker, planter og mineraler, men alt lever og opfatter livet på sin måde. Alt bør behandles med respekt, for alt liv er helligt, alt har sin egen specielle funktion.

En shaman integrerer tings energi i sig selv, tings medicin, og kan bruge denne kraft i sit arbejde. Disse ting er shamanens forbundsfæller, slægtninge fra et andet eksistensrige som indgår et udviklingsfællesskab sammen, til alles bedste. Når vi alle er af den samme ”Store Ånd” kan vores holdning over for dem ikke være udnyttende, vi er ikke over dem, men alle en del af det store hele, der kan hjælpe hinanden til en bedre udvikling. Denne kontakt skal udnyttes positivt og til en stræben til gensidig gavn.

En shaman har derfor vigtige forbundsfæller i mineralriget, planteriget og i dyreriget.

Den fysiske verden er en afspejling af en mere kompleks og usynlig størrelse, den energi alting består af.
 

Jeg kan tilbyde


Shamanistisk rådgivning, kraftdyrs-hentning, soul-retrival, stenlæsning, healing, Rune-magi og samtale.

Jeg laver også shamanistisk inspirerede smykker.

Her er eksempler på mine smykke arbejder. Siden fylder 1 Mb